Edderkoppen (eBook)

Første Akt

Salon i Fru Juls Pensionat. Hyggeligt og velstelt med mange Blomster. Mellem Vinduerne paa venstre Væg stort Speil. I Forgrunden tilhøire Chaiselongue. Møblerne solide og bekvemme.

Lisa gaar omkring og tørrer Støv og dænger Møblerne med et Haandklæde.

Fru Rask

(30-aarig, kraftig, velbygget Dame, praktisk og enkelt klædt, men ikke uden et vist Koketteri. Soigneret, sund og frisk. Det rige, brune Haar ligger i Fletninger om Hovedet)

Har De ikke fundet mit Lommetørklæde, Lisa? Det laa her, hvor jeg sad igaaraftes. (Løfter paa Puderne i Sofaen.)

Lisa

Nei, langtifra, jeg har ikke set noe Lommetørklæde.

Fru Jul

(50-aarig, førladen, sund og munter. Morgenkjole. Raskt ind)

Godmorgen, Fru Rask! – Huh da, Lisa, hvor det støver af Dem –, sæt da Vinduerne op. (Gjør det selv med energiske Bevægelser.)

Fru Rask

Godmorgen, Fru Jul. Naturligvis har jeg mistet et Lommetørklæde igjen.

Fru Jul

Det var da leit. Er Jomfru Linde staaet op, Lisa?

Lisa

Det kjender jeg ikke til.

Fru Jul

(steller med Blomsterne)

Det kommer nok til sig igjen, Fru Rask. (Til Lisa.) Se nu til at rappe dig lidt. (Til Fru Rask.) Var der Navn paa det?

Fru Rask

Nei, men det var af dem med Hulfald.

Fru Jul

Aa ja, det kommer nok til sig. (Ud.)

Fru Rask

Nei, lægger man en Ting fra sig her, saa er man fri for at se det mer.

Lisa

De gaar jo og drøsser Lommetørklæder etter Dere alle Steder, saa det kan De vel liksaa gjerne leite paa Gata etter som her, tænker jeg.

Fru Rask

(trækker paa Skuldrene)

– Hør, vil De si til Jomfru Linde, at jeg maatte gaa; men vi kommer til Raby imorgen Kl. 5 hele Barnehjemskomiteen, sig! Glem nu ikke det. (Ud.)

Trine

(kommer fra Høire med et Bræt; spænder Døren op)

Isch, disse Filledørene! – Hvem var det som gik? (Nikker mod Baggrundsdøren, hvor Fru Rask netop forsvinder.)

Lisa

(holder i Døren)

Aa, det var denne halvgælne Fru Rask. Hu leita etter noe igjen, som hu pleier.

Trine

(ler)

Etter Manden sin, kanske?

Lisa

Aa nei, han er a vel blaa for aa finne igjen, er'n først kommen laus, saa … Kom du ikke ind med Chokoladen naa heller?

Trine

(sætter Brættet paa Bordet)

Tænk komme ind! Nei da! Endda hu har bestelt'n til Kl. 8.

(Gaar til Speilet og retter paa sin Frisure.)

Lisa

(tar en Kavring paa Brættet og knasker)

Naar en har Penger nok, saa kan en gjøre det en vil, da. Hu kunde vel gjerne ligge rundt, hu, hvis a vilde.

Trine

Ved du, aa jeg trur?

Lisa

Naa?

Trine

Jeg trur hu har havt Visitter.

Lisa

Jomfrua?

Trine

Ja netop «Jomfrua», ja. Har ikke du merka noe?

Lisa

Gid! (Dytter Trine i Siden.) Fuldmægtigen?

Trine

Hys da, skrig ikke saa. Men derude paa Raby, der gaar det for sig, siger jeg. (Dæmpet.) Han reiste, før Fa'n fik Skoa paa sig idag.

Lisa

Gaardsgutten hendes! Kors bevare dig for ei «Jomfru»!

Trine

Du da; han er «Fuldmægtig» blit naa, veit du? (De storler. Trine tar Brættet og gaar mod Døren; snur sig.) Pas naa paa, naa kommer det ei feit Gaas til Frua en af Dagene, det kan du bande paa!

Lisa

Vær sikker!

(Trine ud)

Tora

(16 Aar, brunet og vakker, lidt søgt i sin Klædedragt, kommer fra Høire)

Uf, er du ikke færdig endda?

Lisa

(støver)

Færdig! Nei, det er leit, at en ikke har mere end to Hænder! Her i Huset kunde en saavist behøve fire.

Tora

Ikke vær saa sint da, Lisa; det klær dig ikke det.

Lisa

(pudser næsen)

Jeg er snart trøt og lei af hele Pensionsvæsenet, jeg.

Tora

(beroligende)

Naa da, Lisa! – Nei se, for et nydeligt Lommetørklæde du har! Hulfald og alting …

Lisa

(putter hurtig Lommetørklædet i Lommen igjen)

Ja, kanske en ikke skulde faa ha et ordentligt Lommetørklæde engang, fordi om man er en Tjener.

Tora

Jo, kjære dig da, Lisa …

Lisa

(kneisende; næbbet)

Jeg har Mellemverk og Silkeband paa Bukserne ogsaa, jeg, hvis De vil vite det, akkurat som Frøkna … (Hurtig ud.)

Tora

Gudskelov! (Gaar foran Speilet, løser sit lange Haar, tar en Krans af hvide Evighedsblomster, som hænger paa Ovnen, og gaar langsomt som i Drømme mod Speilet igjen; hænger Kransen paa Kandelabren og siger.) Jeg hilser dig, min Kjærlighed, Godmorgen! (Det banker paa Døren til Venstre.)

Tora

(snur hurtig Ryggen mod Speilet)

Kom ind!

En ung Student

Godmorgen, Frøken Tora!

Tora

Godmorgen!

Studenten

(ser paa hende)

Hvor De ser – fraværende ud, Frøken Tora. Jeg forstyrrer vist – det var bare en Bog, jeg glemte her igaaraftes.

Tora

Aa naa!

Studenten

(mod Speilbordet)

Se, der ligger den. Omforladelse. (Tar efter Bogen; faar fat i en Lok af hendes Haar.)

Tora

(rykker til og slænger Haaret om paa Siden)

Uf!

Studenten

Hvad var det?

Tora

(koket)

Aa, det ved De godt. Skynd Dem og gaa.

Studenten

Eva! (Stirrer paa hende.) Det er en Ting i Verden, som er deilig! Eva, Eva!

Tora

Uf! Gaa, hører De.

(Det banker.)

Studenten

(ser paa hende, som han var hypnotiseret)

Godmorgen, Frøken Eva! (Gaar baglængs mod Baggrunden.)

Tora

Kom ind!

Fanny

(13 Aar, lyst Haar i viltre Krøller om Hovedet. Opløben og tynd, blegt, vakkert Ansigt, store, forundrede Øine; hun stikker Hovedet ind)

Goddag!

Studenten

(forbi hende)

Omforladelse!

Tora

(fremmed)

Goddag!

Fanny

Du kjender mig nok ikke igjen. (Smiler; ser efter Studenten.) Gid, saa rar han var … Jeg er Fanny – husker du ikke –? Fra Badehuset.

Tora

Jovist! Nu husker jeg godt … Det var saan Sommel dernede paa Badehuset. Og saa havde du ingen Klær paa dig da …

Fanny

Nei, og saa var det saa kort. Men du sa, at jeg maatte besøge dig, og det vilde jeg saa gjerne, for – ja, for jeg kjender ingen herinde endda – jo noen kjender jeg nok; men ingen, som jeg bryr mig om.

Tora

Ja, det var da morsomt, at du kom! Vil du ikke ta Hatten af og bli en Stund?

Fanny

(ser paa de to Pakker, hun har under Armen)

Tak, jeg ved ikke … Egentlig gaar jeg Ærind for Mor. Men jeg var lige her i Nærheden, og saa …

Tora

Aa, det haster da vel ikke saa svært!

Fanny

Aa nei. (Ser mod Døren.) Var det din Bror, han som gik?

Tora

Nei da. Det var bare en Student, som bor her. Vi har Pensionat, ser du, for Mama liker at ha det lidt livligt omkring sig.

Fanny

Hvorfor gik han baglængs?

Tora

Aa pyt, han er gal, han, ser du. Han er forelsket i mig, Mor!

Fanny

Au! (Lidt forlegen.) Er ikke det grulig … grulig morsomt, saan …

Tora

Pyt, han! Jeg bryr mig ikke en Døit om ham – det er jo en Evighed, til han blir noget. (Fanny ser paa hende.) Men nu maa du sandelig ta af dig og bli! Jeg fik saadan Lyst til at snakke med dig dernede paa Badehuset i Formiddag … (Vil ta Pakkerne fra Fanny.)

Fanny

(nøler med at slippe dem)

Tak, men...