En folkefiende -  Henrik Ibsen

En folkefiende (eBook)

(Autor)

eBook Download: EPUB
2023 | 1. Auflage
77 Seiten
e-artnow (Verlag)
9786339508301 (ISBN)
Systemvoraussetzungen
1,99 inkl. MwSt
  • Download sofort lieferbar
  • Zahlungsarten anzeigen
En folkefiende er et drama skrevet av Henrik Ibsen. Hovedpersonen i stykket, dr. Stockmann, oppdager at det nye «sunnhetsbadet», som er byens viktigste inntektskilde, er forgiftet, men han kommer i forbitret strid både med myndigheter og borgerskap da han vil rydde opp. Gjennom stykket ønsket Ibsen å vise motsetningen mellom sannhet og egeninteresser og ta et oppgjør med alle maktgrupperinger og politiske partier i sin samtid, og han stiller seg kritisk til flertallstyranniet, «den forbannede kompakte, liberale majoritet», på bekostning av individets rett til å tenke annerledes. Tomas Stockmann er ansatt som tilsynslege ved en nybygd badeanstalt i hjembyen, en mindre norsk kystby. Broren Peter er styreformann og samtidig byfogd og en av byens ledende menn. I første akt mottar dr. Stockmann pr. post analyser av vannprøver fra badet, som han har sendt inn til universitetet fordi han har hatt mistanke om forurensninger. Vannet viser seg å inneholde mengder av sykdomsfremkallende infusjonsdyr. Dr. Stockmann ser for seg at hele byen vil takke ham for oppdagelsen, som han tenker å offentliggjøre i det lokale Folkebudet. I begynnelsen får han støtte av både den liberale redaktør Hovstad og boktrykker Aslaksen, som representerer småborgerne - «den kompakte majoritet». De ser for seg at avsløringene kan brukes til å fremtvinge en viss utskiftning i den politiske ledelsen i byen.

FØRSTE AKT.


(Aften i doktorens dagligstue, der er tarveligt men net udstyret og møbleret. På sidevæggen til højre er to døre, hvoraf den fjerneste fører ud til forstuen og den nærmeste ind til doktorens arbejdsværelse. På den modsatte væg, lige over for døren til forstuen, er en dør til familjens øvrige værelser. Midt på samme væg står kakkelovnen, og nærmere mod forgrunden en sofa med spejl over og foran sofaen et ovalt bord med tæppe. På bordet en tændt lampe med skærm. I baggrunden en åben dør til spisestuen. Dækket aftensbord med lampe på derinde.)

(Billingsidder inde ved spisebordet med en serviet under hagen. Fru Stockmannstår ved bordet og rækker ham et fad med et stort stykke oksesteg. De øvrige pladse om bordet er forladte, bordtøjet i uorden, som efter et endt måltid.)

Fru Stockmann.

Ja, når De kommer en time for sent, herr Billing, så får De ta' tiltakke med kold mad.

Billing  (spisende).

Det smager aldeles fortræffeligt, – ganske udmærket.

Fru Stockmann.

De ved jo, hvor nøje Stockmann holder på sin bestemte spisetid –

Billing.

Det gør mig slet ingen ting. Jeg synes næsten det smager bedst, når jeg kan sidde og spise sådan ganske alene og uforstyrret.

Fru Stockmann.

Ja-ja, når det bare smager Dem, så – (lytter mod forstuen). Der kommer visst Hovstad også.

Billing.

Kanske det.

(Byfogd Stockmann i overfrakke med uniformshue og stok kommer ind.)

Byfogden.

Ærbødigst godaften, svigerinde.

Fru Stockmann  (går ind i dagligstuen).

Nej se, godaften; er det Dem? Det var da snildt De vilde se op til os.

Byfogden.

Jeg gik just forbi og så – (med et blik mod spisestuen). Å, men De har nok selskab, lader det til.

Fru Stockmann  (lidt forlegen).

Nej aldeles ikke; det er rent tilfældigt. (hurtigt.) Vil De ikke gå ind og ta' en bid med?

Byfogden.

Jeg! Nej, mange tak. Gud bevare mig; varm mad om aftenen; det er ikke for min fordøjelse.

Fru Stockmann.

Å men for én gangs skyld –.

Byfogden.

Nej nej, gud velsigne Dem; jeg holder mig til mit thevand og mit smørrebrød. Det er dog sundere i længden, – og også lidt mere økonomisk.

Fru Stockmann  (smiler).

De må nu ikke tro, at Tomas og jeg er nogen rene ødelande heller.

Byfogden.

Ikke De, svigerinde; det være langt fra mig. (peger mod doktorens arbejdsværelse.) Er han kanske ikke hjemme?

Fru Stockmann.

Nej, han er gåt en liden tur efter maden, – han og gutterne.

Byfogden.

Mon tro, det kan være sundt? (lytter.) Der kommer han nok.

Fru Stockmann.

Nej, det er nok ikke ham. (det banker.) Vær så god!

(Redaktør Hovstadkommer fra forstuen.)

Fru Stockmann.

Å, er det herr Hovstad, som –?

Hovstad.

Ja, De får undskylde; men jeg blev opholdt nede i trykkeriet. Godaften, herr byfogd.

Byfogden  (hilser lidt stivt).

Herr redaktør. Kommer formodentlig i forretninger?

Hovstad.

Tildels. Der er noget, som skulde ind i bladet.

Byfogden.

Kan tænke mig det. Min bror skal være en særdeles frugtbar forfatter i «Folkebudet», hører jeg.

Hovstad.

Ja, han tillader sig at skrive i «Folkebudet», når han har et sandhedens ord at sige om et og andet.

Fru Stockmann  (til Hovstad).

Men vil De ikke –?

(peger mod spisestuen.)

Byfogden.

Bevares vel; jeg fortænker ham sletikke i, at han skriver for den læsekreds, hvor han tør vente at finde mest anklang. For øvrigt har jo jeg personlig ingen grund til at nære nogen uvilje imod Deres blad, herr Hovstad.

Hovstad.

Nej, det synes jeg også.

Byfogden.

I det hele taget råder der en smuk fordragelighedens ånd i vor by; – en rigtig god borgerånd. Og det kommer deraf, at vi har et stort fælles anliggende at samle os om, – et anliggende, som i lige høj grad vedkommer alle retsindige medborgere –

Hovstad.

Badeanstalten, ja.

Byfogden.

Netop. Vi har vor store, nye, prægtige badeanstalt. Pas på! Badet blir byens fornemste livsbetingelse, herr Hovstad. Utvivlsomt!

Fru Stockmann.

Det samme siger Tomas også.

Byfogden.

Hvilket ganske overordentligt opsving har ikke stedet taget bare i disse par år! Her er kommet penge imellem folk; liv og rørelse. Bygninger og grundejendomme stiger i værdi med hver dag.

Hovstad.

Og arbejdsløsheden tar af.

Byfogden.

Også det, ja. Fattigbyrden er bleven i en glædelig grad formindsket for de besiddende klasser og vil bli' det endnu mere, hvis vi blot dette år må få en rigtig god sommer; – rigtig talrigt besøg af fremmede, – brav mange syge, som kan bringe anstalten i ry.

Hovstad.

Og det er der jo udsigt til, hører jeg.

Byfogden.

Det tegner meget lovende. Hver dag indløber der forespørgsler om boliger og sådant noget.

Hovstad.

Nå, da kommer jo doktorens opsats netop tilpas.

Byfogden.

Har han nu skrevet noget igen?

Hovstad.

Dette her er noget, han skrev ivinter; en anbefaling for badet, en fremstilling af de gunstige sundhedsforholde her hos os. Men dengang lod jeg opsatsen ligge.

Byfogden.

Aha, der var formodentlig en eller anden hage ved den?

Hovstad.

Nej, ikke det; men jeg syntes, det var bedre at bie til nu udover våren; for nu begynder jo folk at ruste sig og tænke på sommerophold –

Byfogden.

Meget rigtigt; overmåde rigtigt, herr Hovstad.

Fru Stockmann.

Ja, Tomas er såmænd utrættelig, når det gælder badet.

Byfogden.

Nå, han står jo også i badets tjeneste.

Hovstad.

Ja, og så er det jo også ham, som har skabt det fra først af.

Byfogden.

Er det ham? Ja så? Ja, jeg hører jo undertiden, at visse folk er af den mening. Men jeg trode dog rigtignok, at jeg også havde en beskeden andel i dette foretagende.

Fru Stockmann.

Ja, det siger Tomas altid.

Hovstad.

Ja, hvem nægter det, herr byfogd? De har sat sagen i gang og ført den ud i det praktiske liv; det ved vi jo alle. Men jeg mente bare, at idéen kom fra først af fra doktoren.

Byfogden.

Ja, idéer har visselig min bror havt nok af i sin tid – desværre. Men når noget skal sættes iværk, så spørges der om andre slags mænd, herr Hovstad. Og jeg trode rigtignok, at man allermindst her i huset –

Fru Stockmann.

Men, kære svoger –

Hovstad.

Hvor kan dog byfogden –

Fru Stockmann.

Gå så ind og få Dem noget tillivs, herr Hovstad; så kommer visst min mand imens.

Hovstad.

Tak; en liden bid kanske.

(han går ind i spisestuen.)

Byfogden  (noget dæmpet).

Det er mærkeligt med de folk, som stammer direkte fra bønder; aldrig kan de lægge taktløsheden af.

Fru Stockmann.

Men hvad er nu det værd at bry sig om? Kan ikke De og Tomas dele æren som brødre?

Byfogden.

Jo, det skulde jo synes så; men det er nok ikke alle og enhver, som nøjes med at dele, lader det til.

Fru Stockmann.

Snak om en ting! De og Tomas kommer jo så udmærket ud af det med hinanden. (lytter.) Der tror jeg vi har ham.

(hun går hen og åbner døren til forstuen.)

Doktor Stockmann  (ler og støjer derude).

Se, her får du en gæst til, Katrine. Er ikke det morsomt; hvad? Vær så god, kaptejn Horster; hæng frakken der på knaggen. Nå så, De går ikke med overfrakke, De? Tænk, du, Katrine, jeg fanged ham på gaden; han vilde næsten ikke gå op med.

Kaptejn Horster  (kommer indenfor og hilser på fruen).

Doktor Stockmann  (i døren).

Ind med jer, gutter. Nu er de skrubsultne igen, du! Kom her, kaptejn Horster; nu skal De få smage en oksesteg –

(han driver Horster ind i spisestuen. Ejlifog Mortengår også derind.)

Fru Stockmann.

Men, Tomas, ser du da ikke...

Erscheint lt. Verlag 13.6.2023
Sprache norwegisch
Themenwelt Literatur Lyrik / Dramatik Dramatik / Theater
Literatur Romane / Erzählungen
ISBN-13 9786339508301 / 9786339508301
Haben Sie eine Frage zum Produkt?
EPUBEPUB (Wasserzeichen)
Größe: 584 KB

DRM: Digitales Wasserzeichen
Dieses eBook enthält ein digitales Wasser­zeichen und ist damit für Sie persona­lisiert. Bei einer missbräuch­lichen Weiter­gabe des eBooks an Dritte ist eine Rück­ver­folgung an die Quelle möglich.

Dateiformat: EPUB (Electronic Publication)
EPUB ist ein offener Standard für eBooks und eignet sich besonders zur Darstellung von Belle­tristik und Sach­büchern. Der Fließ­text wird dynamisch an die Display- und Schrift­größe ange­passt. Auch für mobile Lese­geräte ist EPUB daher gut geeignet.

Systemvoraussetzungen:
PC/Mac: Mit einem PC oder Mac können Sie dieses eBook lesen. Sie benötigen dafür die kostenlose Software Adobe Digital Editions.
eReader: Dieses eBook kann mit (fast) allen eBook-Readern gelesen werden. Mit dem amazon-Kindle ist es aber nicht kompatibel.
Smartphone/Tablet: Egal ob Apple oder Android, dieses eBook können Sie lesen. Sie benötigen dafür eine kostenlose App.
Geräteliste und zusätzliche Hinweise

Buying eBooks from abroad
For tax law reasons we can sell eBooks just within Germany and Switzerland. Regrettably we cannot fulfill eBook-orders from other countries.

Mehr entdecken
aus dem Bereich
Schauspiel in sechs Bildern

von Hansjörg Schneider

eBook Download (2021)
Diogenes (Verlag)
7,99