Hvor er de henne? (eBook)

Nutidens søgen efter liv

SETI

Man kan måske sige, at videnskabsmanden Tesla, der arbejdede med vekselstrøm, er en slags forløber for SETI – søgen efter intelligent liv i rummet. Det er et forskningsprogram, der skal lede efter intelligent liv, der sender beskeder ud i alle retninger fra deres planet. De folk, der arbejder med SETI, er på en svær opgave – nogle mener, deres arbejde svarer til at opfange en fuglestemme midt på en trafikeret motorvej.

Måske opfanger vi alene signaler fra væsenernes egen kommunikation, således som også Jordens radioer, fjernsyn og mange andre kommunikationsmidler i over 100 år har spredt deres budskaber til fremmede stjerner.

I dag leder vi efter signaler både fra radiobølger og laserstråler. Laserstråler kan lyse lige så kraftigt som en stjerne – i hvert fald i perioder – og skulle kunne opfanges af jordiske astronomer.

(Fig. 7) Indtil videre er det alene lykkedes nogle amerikanere i 1977 at opfange et regelmæssigt radiosignal, som de ikke kunne forklare, og som adskilte sig fra den normale baggrundsstøj. Man skal være forsker/ekspert for at forstå de mange tal. Signalet bestod af 12-14 små stumper af det, der hedder frekvensmodulerede signaler. En af amerikanerne skrev ”WOW” ud for signalet, der var en del af mange og lange EDB-udskrifter. Det blev aldrig gentaget og er måske derfor stadig en stor gåde for forskerne.

Man kender ikke oprindelsen, men nogle mener, det kommer fra en hemmelig amerikansk militær satellit.

Selv om udbyttet endnu ikke har været stort, har det ikke afholdt en række forskere fra forskellige lande i at lede efter signaler. Således fordobler organisationen SETI stort set hvert år deres søgen efter signaler.

I dag leder mange astronomer og andre forskere efter signaler, der kunne komme fra rumvæsener.

Skal vi opfange signaler fra en fremmed civilisation, skal civilisationen have udviklet sig ligesom vores med teknik, radio, videnskab og maskiner. Og så er det endda muligt, at vi alene opfanger noget musik, politiske taler og andet, vi ikke kan bruge til noget. Så hvordan afkoder vi signaler fra rummet? Måske kan vi bruge flere år på at forsøge at tolke en politisk tale.

Også afstandene i rummet kan hindre kommunikation – så måske er den eneste mulighed for kontakt at stå ansigt til ansigt med et rumvæsen. Men så skal det være rumvæsnerne, der kommer til os, da vi på nuværende tidspunkt er meget langt fra at beherske de nødvendige teknikker for rumfart. Og så er der forskere, der er bange for, at den langt mere udviklede race vil opføre sig, som mennesker fra Europa har opført sig over for indianere, grønlændere, australiere, afrikanere med flere: undertvunget dem og gjort dem til slaver, smittet dem med sygdomme og meget mere. (Fig. 8)

Nogle tror til gengæld, at væsener, der kan bruge enorm megen energi og mange

kræfter på at bygge rumskibe, for længst har lært at leve i fredelig sameksistens. De kunne ikke kriges og skabe ufred og samtidig bygge rumskibe.

Der er ikke noget at sige til, at SETI endnu ikke har hørt fra andre civilisationer. Selv om de allerede nu har undersøgt omkring 2.000 stjerner for signaler, der kan komme fra fremmede civilisationer, er der stadig millioner af stjerner at undersøge. En forsker mener, at der kan være mange intelligente skabninger ”tæt” på os, uden at vi ved det. Det kan være, der lever intelligente skabninger på en vandplanet, hvor de aldrig kommer til at bruge teknik, og så bør SETI omdøbes til ”eftersøgning af fremmed teknologi”.

METI

Nogle medlemmer af SETI har dannet deres egen organisation, som nu vil sende signaler direkte mod de stjerner, hvis planeter, der har vist sig at have biomarkører. Den hedder METI (Messaging Extraterrestrial Intelligence) – altså søgen efter udenjordisk intelligens.

METI’s forskergruppe omfatter ud over astronomer også sprogforskere og psykologer, som skal lave meddelelser, som ethvert intelligent væsen kan forstå.

Hvis en fremmed civilisation kan opfange radiosignaler, må den også vide noget om matematik. Derfor sender METI signaler til fremmede verdener som en strøm af nuller og ettaller – det samme system, vi mennesker bruger i vores IT-systemer.

Hvis en klode med civilisation befinder sig f.eks. 15 lysår væk, vil der gå 30 år, før man får svar.

METI vil også fremover sende signaler ud mod de planeter, astronomerne udpeger som gode bud på beboede planeter, og samtidig sende beskeder ud i verdensrummet uden speciel adresse i håb om, at beskeden opfattes på en klode med civilisation.

Amerikanske forskere mener, at vi med den teknologi, vi har i dag, kan skabe et laserteleskop, hvis stråler er stærkere end Solens lys. Dette lys kan opfanges af væsener på fremmede planeter inden for en afstand af 20.000 lysår. Første opgave for laserteleskopet bliver at sende et kort blink ud i verdensrummet og håbe på, blinket ses af intelligente væsener, som vil besvare det – og forbindelsen er oprettet.

Radiosignaler

(Fig. 9) I mange år har det, der var verdens største radioteleskop – Arecibo i Puerto Rico – bidraget til en mængde viden om universet. Det har været med til at finde pulsarer, opsporet asteroider med kurs mod Jorden og meget mere. Det har også været anvendt af SETI, og det har været brugt til at holde kontakt med fjerne satellitter.

Desværre knækkede to af de kabler, der holdt den kæmpestore parabol oppe, og da kablerne faldt ned, ødelagde de store dele af parabolen. Det var i 2020.

Det var for risikabelt at prøve at reparere Arecibo, så det er opgivet.

Allerede før Arecibo brød sammen, havde kineserne bygget et radioteleskop, der var meget større og kunne løse flere opgaver end det i Puerto Rico. Det kan bl.a. bruges til at finde exoplaneter og endnu mere spændende undersøge, om planeten udsender radiosignaler.

Sådan leder forskerne i dag efter liv

(Fig. 10) SETI leder efter intelligent liv. Men rigtig mange forskere leder efter liv eller mulighed for liv i det hele taget. Astronomer og andre forskere har fået sendt flere satellitter op med meget forskellige formål:

En leder efter exoplaneter, en anden efter vand i exoplaneternes atmosfære, mens en tredje ser efter planeter, der ligner jorden, og som befinder sig i den beboelige zone, som er den afstand fra en stjerne, hvor en planet har den rette temperatur (se senere).

Fremtidens teleskoper skal ud over at opdage exoplaneter i den beboelige zone lave præcise målinger af planeternes masse og radius, undersøge den kemiske sammensætning, temperatur og tilbagekastet lys fra kendte exoplaneter og se, om en exoplanets atmosfære indeholder de stoffer, der her på Jorden er grundlag for liv.

Illustrationen viser Cheops-teleskopet, der dels kan finde nye planeter, dels skal finde kendte planeters radius. Andre teleskoper har undersøgt kendte planeters masse. Radius og masse fortæller, hvilken tæthed planeten har. Det kan igen give et fingerpeg om, hvad planeten består af.

I 2022 begyndte et meget stort teleskop – James Webb – at sende nogle meget spændende fotos ned til Jorden (se senere).

Men astronomerne vil have et endnu større teleskop – et med et 12 m stort spejl – High Definition Space Telescope (HDST).

Hovedformålet med HDST er at søge efter liv eller tegn på liv. HDST skal undersøge de nærmeste jordlignende planeter i den beboelige zone. Hvis der er spor af vanddamp, iltmolekyler, kuldioxid og metan i så store mængder, kunne det tyde på liv.

Med HDST kommer man et stort skridt nærmere svaret på spørgsmålet, om liv er almindeligt i vores Mælkevej.

Organiske molekyler er overalt

Nogle astronomer er inde på, at de molekyler, der er grundlæggende for livet, dannes i de store skyer, der senere bliver til stjerner og planeter og måske også til måner, kometer m.m. Livet skulle efter disse astronomers opfattelse opstå næsten alle de steder, hvor en stor sky af brint og helium trækker sig sammen til en stjerne, der minder om vores.

Denne tanke blev gentaget af astronomen Fred Hoyle i 1960’erne. Han mener, at der overalt – også i de store næsten tomme rum mellem stjernerne – findes primitive bakterier. Langtfra alle astronomer er...