At spille på øret -  Jens Skou Olsen

At spille på øret (eBook)

Erfarelse og auralitet i jazzperformance
eBook Download: EPUB
2020 | 1. Auflage
404 Seiten
Books on Demand (Verlag)
978-87-430-8201-9 (ISBN)
Systemvoraussetzungen
16,99 inkl. MwSt
  • Download sofort lieferbar
  • Zahlungsarten anzeigen
Hvordan oplever akustiske, håndspillende jazzmusikere deres liv i musikken? Hvad vil jazzperformance sige, og hvilke slags oplevelser kommer til verden i det levende samspil mellem jazzmusikere, publikum, spillesteder og byrum? Bogen opstiller en erfarelsesteori i jazzperformance som en form for udvidet, ophøjet daglidags oplevelse, der nok kan sidestilles med vestens kunstbegreb, men som er væsensforskellig fra det. Jazzkulturen udtrykker sig ikke først og fremmest gennem vareliggjorte, koncept- og idédrevne værker, men derimod igennem socio-musikalske musikperformances, der ikke eksisterer som objekter i verden; og disse flygtige begivenheder eksisterer som levendegjorte sociale rum igennem menneskers fælles erfarelser i skabelsen af jazzmusik.

Ph.d., Associate Professor, Den Danske Scenekunstskole, Rytmisk Musikkonservatorium, bestyrelsesmedlem i Tænketanken Sophia. Han er Ph.D., Associate Professor samt hovedunderviser på Diplomuddannelsen i Kulturledelse, Den Danske Scenekunstskole. Han er musiker, komponist, forfatter og foredragsholder. Ud over at turnere rundt om i verden arbejder han med undervisning, vejledning, forskning og kursusvirksomhed inden for pædagogik, ledelse, improvisationsmusik og ledelsesudvikling. Jens Skou Olsen fokuserer på den skabende pædagogik som forudsætning for alle levende relationer: i kunsten, i pædagogikken, i kulturen, i verden. Hvordan kan det lykkes os - igennem en vedvarende dialog mellem det at handle og det at lytte - at holde balancen med hinanden og vores planet? Forskning og bestyrelsesarbejde Siden 2011 har han været optaget af forskning i transformativ oplevelse som forudsætning for skaberværk og innovativ praksis og har udgivet en række artikler og bøger om skaberværk, ledelse og arbejdsliv bl.a. antologien Truth and Experience (Cambridge Scholars 2016), Musisk ledelse (Klim 2013), Følelser i ledelse (Klim 2011) og I fællesskabets tjeneste (Gyldendal 2010). Han sidder i bestyrelsen for Tænketanken Sophia og er engageret i ledelses- og udviklingsprojekter i stat og kommuner. Musiker og komponist Som musiker spiller han og har spillet og turneret med ind- og udenlandske kiunstnere bl.a. Lee Konitz, Chris Cheek, John Tchicai, Kenny Vollesen, Horace Parlan, Marilyn Mazur, Marie Bergman, David Murray, Etta Cameron, Kenny Drew, Harry Beckett, Gregory Hutchinson, Finn Ziegler, Andy Sheppard, Muhal Richard Abrahms, Harry Sweets Edison, Hank Jones og Ulla Henningsen. I Danmark har han gennem de sidste 28 år været en del af Christina von Bülow Trio med guitaristen Jacob Fischer. Som komponist har han bidraget til den danske sangskat i bl.a. sangantologien Sange til Morgen og Aften på Edition Wilhelm Hansen sammen med bl.a. Carl Nielsen, Per Nørgård, Bo Holten og Vagn Holmboe.

FORSPIL: BALLADE I JAZZLAND


Der er ballade i jazzland. I både de traditionelle og på de sociale medier fyger anklager og eder lige nu rundt, så man skulle tro, at det handlede om liv og død. Og det gør det måske også.1

I november 2014 blussede en debat op mellem musikere, spillesteder, musikanmeldere og bevillingsgivere omhandlende Copenhagen Jazzhouse i dagspresse, på lokal-tv, internettet, de sociale medier og på mail; en debat, som blev sat i gang af jazzanmelder Christian Munch-Hansen fra dagbladet Politiken, da han i en klumme under titlen Er Jazzhouse et jazzhus eller hvad? problematiserede, at spillestedet præsenterede for lidt etableret jazz til fordel for eksperimenterende rock- og støjmusik. Munch-Hansen stillede i sin klumme spørgsmålet ”Er huset ved at afhænde sit oprindelige publikum og sin hidtidige status på grund af en programlægning, der er kørt af sporet?” (Munch-Hansen, 2014).

Munch-Hansen genstartede dermed en debat, som fem år tidligere, i 20092, havde splittet det danske jazzmiljø op i to hovedgrupper: kritikerne af Jazzhouse på den ene side, der fandt udviklingen problematisk, da Jazzhouse som regionalt spillested modtager offentlig støtte for til gengæld at præsentere og udvikle både den etablerede og den progressive og grænsesøgende jazz – og fortalerne for Jazzhouse på den anden side, der ikke kunne tilslutte sig kritikken, da jazz som musikkultur netop definerer sig ud fra sin evne til konstant at genopfinde sig selv i nye udtryk, former og genrer.

Disse debatter synliggjorde nogle holdningsforskelle, som gik midt ned imellem de enkelte musikere, spillesteder og anmeldere snarere end at udgøre ydre skillelinjer mellem de respektive grupper af aktører. Således italesatte debatterne dermed en ikke tidligere set splittelse internt mellem jazzmusikere, mellem anmeldere og mellem spillestedsbookere i spørgsmålet om, hvad jazz er og hvilken rolle musiklivets aktører kan og bør spille i jazzkulturens formidling og udvikling. I den seneste, korte debat over nogle dage i november 2014 kom centrale perspektiver på det danske jazzmiljøs selvforståelse til syne; og det på en måde, der tydeliggjorde, at jazzkulturen har svært ved at organisere sig diskursivt. Dette medførte, at debatten i stedet for øget gensidig forståelse og sammenhold endte med, hvad Rix betegnede som ballade i jazzland i form af enkeltsceners og enkeltpersoners kamp for legitimitet og overlevelse.

Nedenfor redegøres for november måneds debat mellem musikere, journalister, jazzfotografer og kulturaktører i tidsrummet d. 26.-30. november 20143. Debatten startede som en mailkorrespondance, der derefter flyttede over i facebooktråde, nyhedsblogs, lokal-tv og undervejs tilbage igen mellem mails og facebooktråde – alt sammen båret af de enkelte debatdeltageres ønske om at fortsætte debatten på netop deres platform. Dermed havde kun få deltagere fuld adgang til alle indlæg i debatten, og det resulterede i flere samtidige og forskudte del-debatter med hver deres fokus. Jeg har her samlet en række af de mest markante indlæg fra de forskellige positioner i debatten (med angivelse af platform i parentes):

[Mail] 26.nov. 2014 kl. 14:22 – Christian Munch-Hansen, jazzanmelder: To whom it may concern: I morgen torsdag er der debat i TV2Lorry (vist nok kl. 15) om Jazzhouse som jazzhus.

[Facebook] 26.nov. 2014 kl. 14:35 – Kenneth Agerholm, jazzmusiker: Da bebop startede, mente flertallet i starten at det ikke var jazz. Da Miles gik elektrisk, var det jazzens død. Vi må huske, at jazzen altid har været arnestedet for udvikling. Ikke et museum. Jazz house skal afspejle det - Big time. Ikke kun det - men også det.

[Mail] 26. nov. 2014, kl. 15:40 – Jan Persson, jazzfotograf:

Den tendens, der er til i jazzkredse med blot at feje tingene ind under gulvtæppet for ikke at skade sagen og især pengekassen fra fondene, den er fuldkommen fejlplaceret. Nu er der blevet holdt kæft alt for længe. At den daglige ledelse [i Copenhagen Jazzhouse] er problematisk er en ting, men hvad foretager bestyrelsen sig? Men lad os gøre det enkelt. Vi kan da fjerne navnet og tilskuddet fra Copenhagen Jazzhouse. Og så kan de jo kalde sig det, de vil, og spille alle mulige mærkelige ting.

[Mail] 26. nov. 2014, kl. 19:45 – Kresten Osgood, jazzmusiker: Aj, vil i ikke nok være søde at tage min mail adresse ud af denne røvsyge korrespondance? jeg bliver forstenet af det. Unsubscribe!

[Mail] 27. nov. 2014, kl. 11:28 – Jens Skou Olsen, jazzmusiker: Jazzkulturen er presset fra alle sider, og det er afgørende, at vi ikke også internt begynder at hakke på hinanden. Røvsyg korrespondance? Forstenet? Nej, vi skal give hinanden plads og lytte til hinanden! Det er vel i virkeligheden jazzens inderste væsen, at vi alle har en stemme og kan komme til at spille en solo.

[TV2LORRY] 27. nov. 2014, kl. 15:04 – Frederik Elkær Denning, jazzanmelder:

Jeg synes, at det er problematisk, at Christian [Munch-Hansen] i sin kritik i Politiken siger, at der ikke er nok jazz, og at Jazzhouse ikke overholder rammeaftalen med kommunen og staten. Når jeg kigger på Jazzhouses program, så ser jeg helt vildt meget jazz, og jeg ser en ekstrem bredde. Jeg synes, at det er fantastisk, at man kan se Lennart Ginmann og Pierre Dørge samme sted som man kan se udfordrende ting som Paal Nilssen-Love og Anthony Braxton. Det jeg oplever nu, det er, at de nu går hånd i hånd, og at der er plads til begge dele. Kritikken undrer mig, fordi jeg oplever, at der er en ekstrem bredde nu. Før i tiden var det en meget bestemt del af den etablerede jazz, og det oplevede jeg som en lukket klub. Det var bare de samme musikere, der gik igen.

[TV2LORRY] 27. nov. 2014, kl. 15:06 – Lars Rix, jazzanmelder:

Jazzhouse har en forpligtelse over for musikken og ikke nødvendigvis over for den her lidt dogmatiske tankegang om, at det skal være jazzmusik, det skal være rockmusik, det skal være popmusik. Musik i dag bliver blandet på alle mulige forskellige måder med alle mulige forskellige genrer, og det er kun på den måde, at jazzen ligesom kan udvikle sig, få et nyt publikum og møde nogle nye mennesker. Og det synes jeg faktisk, at Jazzhouse har været rigtig gode til og måske de bedste til at gøre herhjemme overhovedet. Jazzhouse har formået at tiltrække en ungt, jazzinteresseret publikum til huse måske i modsætning til mange andre steder i København, som også har jazz på repertoiret. Og det må man bifalde.

[Mail] 27. nov. 2014, kl. 15:36 – Ib Skovgaard, tidl. DR medarbejder: Kære Venner, dette er for mig at se en futil og intetsigende debat blandt "gamle mænd", der ikke rokker ved noget som helst. Hvorfor er der ikke en eneste deltager af yngre eller ung årgang? Og da vi i København forvejen har spillesteder som Paradise, (Unicorn), Montmartre, Sofies Kælder og et hav af andre steder - er det så ikke lidt svært at se, hvad problemet egentlig er?

[Mail] 27. nov. 2014, kl. 21:13 – Trine-Lise Væring, sanger/komponist: Jeg har ved Gud aldrig været tilhænger af et smalt jazzbegreb, og jeg er rimelig uinteresseret i mainstream som genre. Derfor synes jeg heller ikke, at Jazzhouse skal gå hverken Paradise eller Sofiekælderen i bedene, men det er vel heller ikke det, vi snakker om! Det er bare det, at Jazzhouse skal være et rimelig rummeligt sted. Der skal være plads også til det, der ligger lidt mere inden for jazzens traditionelle kerneydelse. For er det ikke bare det bedste, der skal have plads på den nationale jazzscene?

Det ærgrer mig, når programmet bliver for "spidsvinklet", fordi det så udelukker så megen god musik. Når projektfeberen tager over, og alt skal være særlige projekter, der ser spændende ud på papiret, men sjældent lyder uforglemmeligt, fordi folk har brugt alle kræfterne på at undfange ideen om, at det er så og så fedt at spille med den og den. Og så har de bare lige glemt at øve sig.

[Mail] 28. nov. 2014, kl. 00:21 – Ole Mathiessen, jazzmusiker Vi gider ikke endnu en gang have en debat om, hvad der er jazz og ikke jazz, Det er gjort så mange gange før. En vigtig variabel i definitionen på jazz er tid, da jazzen selvfølgelig hele tiden ændrer og udvikler sig. Den nyeste udvikling herhjemme er de senere år gået i retning af et mere hvidt udtryk, hvor flere af tidligere tiders vigtige afrikanske elementer ikke længere findes i den nye musik. På det seneste har tendensen gået i retning af et mere snævert kammermusikalsk udtryk. Sagt mere populært er negerkvotienten i musikken generelt faldet.

Det er et da et flot program, som Jazzhouse ud fra sin nuværende målsætning har stablet på benene. Og hvis det var et privat drevet...

Erscheint lt. Verlag 16.4.2020
Sprache dänisch
Themenwelt Kunst / Musik / Theater Musik
ISBN-10 87-430-8201-7 / 8743082017
ISBN-13 978-87-430-8201-9 / 9788743082019
Haben Sie eine Frage zum Produkt?
EPUBEPUB (Wasserzeichen)
Größe: 4,8 MB

DRM: Digitales Wasserzeichen
Dieses eBook enthält ein digitales Wasser­zeichen und ist damit für Sie persona­lisiert. Bei einer missbräuch­lichen Weiter­gabe des eBooks an Dritte ist eine Rück­ver­folgung an die Quelle möglich.

Dateiformat: EPUB (Electronic Publication)
EPUB ist ein offener Standard für eBooks und eignet sich besonders zur Darstellung von Belle­tristik und Sach­büchern. Der Fließ­text wird dynamisch an die Display- und Schrift­größe ange­passt. Auch für mobile Lese­geräte ist EPUB daher gut geeignet.

Systemvoraussetzungen:
PC/Mac: Mit einem PC oder Mac können Sie dieses eBook lesen. Sie benötigen dafür die kostenlose Software Adobe Digital Editions.
eReader: Dieses eBook kann mit (fast) allen eBook-Readern gelesen werden. Mit dem amazon-Kindle ist es aber nicht kompatibel.
Smartphone/Tablet: Egal ob Apple oder Android, dieses eBook können Sie lesen. Sie benötigen dafür eine kostenlose App.
Geräteliste und zusätzliche Hinweise

Buying eBooks from abroad
For tax law reasons we can sell eBooks just within Germany and Switzerland. Regrettably we cannot fulfill eBook-orders from other countries.

Mehr entdecken
aus dem Bereich