Rejseskribenten Rejser Til... Wiens grønne oaser -  Linda Nielsen

Rejseskribenten Rejser Til... Wiens grønne oaser (eBook)

eBook Download: EPUB
2024 | 1. Auflage
140 Seiten
Books on Demand (Verlag)
978-87-430-4075-0 (ISBN)
Systemvoraussetzungen
10,99 inkl. MwSt
  • Download sofort lieferbar
  • Zahlungsarten anzeigen
Rejseskribenten Rejser Til... Wiens grønne oaser er den fjerde bog i Rejseskribentens rejsebogsserie om Wien. Rejseskribenten ligger i denne rejsebogsserie op til at få folk til at opleve den østrigske hovedstad på en anden måde, og turde opleve andre steder end de mest turistede steder. Der er rundt regnet 1.000 parker og grønne oaser i Wien, med et samlet areal på cirka 126 km². Derudover er der et kapitel om bjergene, eller bakkerne, i og omkring Wien samt om skovene og de blå oaser, Donaukanal og Donau. Men samtidig er bogen skrevet som en opfordring til at turde tage på opdagelse i Wien, som er mere end bare Stephansdom, Rådhuset, Prater, Volksgarten og Stadtpark. Selv i de mindre kendte bydele er der masser at opleve. Men selvom der er, som nævnt, over 1.000 grønne oaser heraf cirka 250 parkanlæg i Wien, så er det ikke alle, der har fundet vej her til bogen, det skyldes at det er ikke alle parker eller grønne oaser, som jeg har kunne finde interessante oplysninger på. Rejseskribenten er tidligere rejseleder med Østrig og Tyskland som speciale. Rejseskribenten har en passion for fotografi og gode, gerne ukendte, historier, der fortælles med et glimt i øjet. Rejseskribenten debuterede som forfatter i 2015 med bogen 'Harzen - Heksenes Land'. Dette siger læserne om de øvrige bøger fra Rejseskribenten: 'Spændende fortælling og meget informativ bog!' 'Høj detaljeringsgrad... positiv ment!' 'Detaljeret oplysende rejsebog, som ikke ligner alle andre, kan varmt anbefales...' 'En fantastisk beskrivelse af metropolen, såvel i et historisk som et nutidigt perspektiv. Tak for en fremragende læseoplevelse.'

REJSESKRIBENTEN (født i 1975) er tidligere rejseleder med en passion for fotografi og gode historier der fortælles med et glimt i øjet. REJSESKRIBENTEN elsker at rejse, primært i Europa, undervejs på rejserne bliver der taget mange billeder og mindre kendte steder bliver fundet. Efter rejserne, bliver billederne og historierne uploadet til blog, Facebook og Instagram. Debuterede med e-bogen 'Harzen - Heksenes Land' i 2015.

PARKER FRA A TIL Z


Wien er nok en af de byer, som jeg har besøgt, der har flest grønne oaser. Der er 990 grønne oaser i hele Wien, ligefra de store prægtige parkanlæg, til haveanlæggene, de grønne områder og de mindre parker, ja selv den store Wiener Zentralfriedhof tælles med som en park, grønt område eller rekreativt område. Nogle smukkere end andre. Blandt de mest kendte park- og haveanlæg er Stadtpark, Burggarten, Volksgarten, Donaupark, slotsparken ved Schönbrunn, slotsparken ved Schloß Belvedere, Prater (der også kaldes for det grønne Prater), Augarten, Rådhusparken, Lainzer Tiergarten, Dehnepark, Resselpark, Votivpark, Kurpark Oberlaa, Auer-Welsbach-Park og Türkenschanzpark.

Blandt de grønne områder finder man blandt andet Laaer-Berg, inklusiv Böhmischer Prater samt Wienerwald, der ligger lige udenfor Wiens byporte. Desuden er der talrige træer langs gaderne og stræderne. I bydelen Penzing, eksempelvis, er der intet mindre end 4.082 træer langs vejene, 189 af dem er mellem 100 og 200 år gamle, og fem af dem er endda mere end 200 år gamle. I Wiens parker står der cirka 114.936 træer, mens der langs vejene står cirka 86.358 træer, de fleste træer er ahorntræer, lindetræer, og kastanjetræer. I Wiens parker er der cirka 19.000 bænke, som udskiftes cirka hvert 10. år, så mon ikke der findes en ledig plads, hvor man lige kan nyde en medbragt kop kaffe, mens man kigger på blomster, ser livet gå forbi eller venter på børnene, mens de leger på en af de mange legepladser.

12.-FEBRUAR-PARK


12.-Februar-Platz1190 Wien

12.-Februar-Park, som er beliggende i 19. Bezirk, er navngivet til minde om Februarkampene i 1934, som begyndte den 12. februar 1934, da det østrigske Socialdemokratiske Arbejderparti, SDAP, og det republikanske Schutzbund stod overfor den austrofascistiske Stænderstat, forbundshæren samt hjemmeværnet (Heimwehr). Februarkampene blev også kaldt for den østrigske borgerkrig, som var en væbnet modstand mod den voksende fascisme i Europa. I Wien kæmpede bevæbnede arbejdere fra 12. til 16. februar 1934 mod det autoritære borgerlige regime under Engelbert Dollfuß’ ledelse. Parken befinder sig ved boligkomplekset Karl-Marx-Hof, hvor de værste kampe blev kæmpet, da militæret beskød boligbyggeriet i to døgn, og tre andre boligblokke blev stormet af militæret.

ALFRED-BÖHM-PARK


Eisenstadtplatz 61100 Wien

Alfred-Böhm-Park er beliggende på den vestlige side af Laaer-Berg-Straße i 10. Bezirk, Favoriten. Parken, som blev anlagt i 1998, er opkaldt efter folkeskuespiller og kammerskuespiller Alfred Böhm (19201995). Alfred Böhm, som var den yngste bror til skuespillerne Carlo Böhm og Franz Böheim, fik efter sin skoletid undervisning i skuespil og fik efterfølgeende engagement på Tiroler Landestheater i Innsbruck samt på Landestheater i Linz. I december 1938 skulle han aftjene sin militærtjeneste, men på dette tidspunkt havde tyskerne annekteret Østrig, så det blev i det tyske militær. Han kom til det 44. Infanteridivision og til infanteriregiment 134, hvor han blandt andet optrådte foran sine soldaterkammerater. I slutningen af Anden Verdenskrig blev han taget til fange af de amerikanske tropper og blev sat i en amerikansk krigsfangelejr, hvorfra han blev løsladt fra i november 1945. Han var fast medlem af ensemblet på Theater in der Josefstadt i Wien fra 1958 til 1980, hvor han udviklede sig til komiker, blandt andet i stykker af Johann Nestroy, Ferenc Molnár og Ferdinand Raimund. Han optrådte af og til også på kabaretteatret Simpl i Wien. Derudover medvirkede han i en lang række film og tv-serier. Han er begravet på kirkegården i Wieselburg, selvom han blev tilbudt at blive begravet i en æresgrav på Wiener Zentralfriedhof, sagde han pænt tak, men nej tak.

ALFRED-GRÜNWALD-PARK


Alfred-Grünwald-Park blev anlagt i 1981 i 6. Bezirk, Mariahilf, nærmere præcis i området mellem Linke Wienzeile og Gumpendorfer Straße ved Naschmarkt. Oprindeligt var det blot en tom byggegrund, men byen Wien valgte at købe grunden og anlægge en godt 9.000 m2stor park. Parken blev i 1986 opkaldt efter Alfred Grünwald (1884-1951), som var østrigsk komponist og tekstforfatter af operetter. Parken kaldes også i folkemunde for Denzelpark, da området tidligere var ejet af bilforhandler og bilfabrikant Denzel. I sommeren 2008 blev der anlagt en 100 m2stor legeplads i parken.

ALMA-MAHLER-WERFEL-PARK


Juchgasse1030 Wien

Alma-Mahler-Werfel-Park, på cirka 1.240 m2, er beliggende mellem Barmherzigengasse, Juchgasse og Landstraßer Hauptstraße i 3. Bezirk, Landstraße. Parken blev i december 2008 opkaldt efter Alma Mahler-Werfel, oprindeligt Alma Maria Schindler (1879-1964), som var forfatter, komponist og en stor personlighed indenfor kunst, musik og litteratur i første halvdel af 1900-tallet. Hun var gift med komponisten Gustav Mahler fra 1902 til 1911. I årene 1915 til 1920 var hun gift med arkitekten Walter Gropius. I 1917 mødte hun forfatteren Franz Werfel (1890-1945), mens Walter Gropius var officer i det tyske militær. Deres forhold førte til, at hun fødte Franz Werfels søn, i oktober 1918, men sønnen levede blot i 9 måneder. Hun blev skilt fra Walter Gropius i 1920, men levede papirløst med Franz Werfel indtil 1929, hvor de endelig fik lov til at gifte sig. I forbindelse med nazisternes magtovertagelse i Østrig, i 1938, valgte Franz Werfel og Alma Mahler-Werfel at flygte til Frankrig og senere til USA, hvor de slog sig ned i Los Angeles. Alma Mahler-Werfel boede de sidste år af sit liv i New York, hvor hun døde få måneder efter sin 85 års fødselsdag. Hun blev efterfølgende begravet på kirkegården i Grinzing, i nærheden af Gustav Mahlers gravsted, og sine to døtre, Maria Anna, kaldet Putzi (1902-1907) samt Manon Gropius (1916-1935). Udover de to piger, og sønnen, fik Alma Mahler-Werfel også datteren Anna Justine Mahler, som blev kaldt Gucki (1904-1988), som blev en kendt billedhugger.

ALMA-ROSÉ-PARK


Grellgasse 71210 Wien

Alma-Rosé-Park er en cirka 3.500 m2stor park i Grellgasse i 21. Bezirk, Floridsdorf. Parken består af en række træer, græsarealer og blomsterbede. Rundt om i parken er der 35 bænke og 3 borde, der er en legeplads med sandkasse samt outdoor-fitness. Parken er opkaldt efter Alma Rosé (1906-1944), som stammede fra en musikalsk familie. Hendes far, Arnold Rosé, var den første koncertmester for Wiener Philharmonikerne. Alma Rosé var selv en berømt violinist i mellemkrigsårene. Hun blev deporteret til KZ-lejren Auschwitz, hvor hun nåede at lede det berømte Mädchenorchester, Pigeorkestret, i lejren, inden hun døde i 1944.

ALOIS-DRASCHE-PARK


I 4. Bezirk finder man en 1,6 hektar stor park, den er beliggende i umiddelbar nærhed af Wiedner Gürtel og Wien Hauptbahnhof, nærmere præcis mellem gaderne Seisgasse, Blechturmgasse, Schelleingasse og Johann-Strauß-Gasse, som samtidig danner grænsen mellem 4. Bezirk, Wieden, og 5. Bezirk, Margareten. Parken er opkaldt efter Alois Drasche (død i 1892), som var klædefabrikant og en mand, der gerne gav penge til velgørenhed og til forskønnelse af bydelen. Omkring parken finder man eksklusive lejeboliger, som er opført med en senhistorisk og secessionistisk karakter, eller boliger af forskellig arkitektonisk kvalitet, som arkitekterne Felix Czeike og Friedrich Achleitner beskrev dem. Bygningerne var tegnet af Otto Wagner Junior og Carl Holzmann. Området omkring parken hed tidligere Blecherne-Turm-Feld, men blev i 1898 omdøbt til Alois-Drasche-Platz, som allerede i 1899 blev ændret til en park, Alois-Drasche-Park. Dette skyldes sandsynligvis på grund af en beslutning fra Wiens bystyre, der havde bestemt, at der ikke skulle være køreveje mellem bygningerne og parken, og de allerede anlagte veje skulle fjernes og området skulle gøres til en bilfrizone.

ALOIS-GREB-PARK


Quellenstraße 1481100 Wien

Parken Alois-Greb-Park er beliggende i 10. Bezirk, Favoriten, mere præcis overfor kirken Königin des Friedens, der er beliggende mellem Quellenstraße og kirkegården Friedhof Matzleinsdorf. Parken blev i 1993 opkaldt efter præst og sjælesorger Alois Greb (1897-1965), som i en årerække havde været præst i kirken overfor parken. Parken har bænke, men benyttes hovedsageligt som legeplads, da der er legeredskaber og en boldbane.

ALTERLAA SCHLOßPARK


Erlaaer Straße1230 Wien

Alterlaa Schloßpark eller slotsparken ved slottet Alterlaa/Erlaa er beliggende i 23. Bezirk, Liesing. Området og herregården kan spores tilbage til 1244, hvor det blev første gang blev nævnt...

Erscheint lt. Verlag 13.7.2024
Sprache dänisch
Themenwelt Sachbuch/Ratgeber
ISBN-10 87-430-4075-6 / 8743040756
ISBN-13 978-87-430-4075-0 / 9788743040750
Haben Sie eine Frage zum Produkt?
EPUBEPUB (Wasserzeichen)
Größe: 11,6 MB

DRM: Digitales Wasserzeichen
Dieses eBook enthält ein digitales Wasser­zeichen und ist damit für Sie persona­lisiert. Bei einer missbräuch­lichen Weiter­gabe des eBooks an Dritte ist eine Rück­ver­folgung an die Quelle möglich.

Dateiformat: EPUB (Electronic Publication)
EPUB ist ein offener Standard für eBooks und eignet sich besonders zur Darstellung von Belle­tristik und Sach­büchern. Der Fließ­text wird dynamisch an die Display- und Schrift­größe ange­passt. Auch für mobile Lese­geräte ist EPUB daher gut geeignet.

Systemvoraussetzungen:
PC/Mac: Mit einem PC oder Mac können Sie dieses eBook lesen. Sie benötigen dafür die kostenlose Software Adobe Digital Editions.
eReader: Dieses eBook kann mit (fast) allen eBook-Readern gelesen werden. Mit dem amazon-Kindle ist es aber nicht kompatibel.
Smartphone/Tablet: Egal ob Apple oder Android, dieses eBook können Sie lesen. Sie benötigen dafür eine kostenlose App.
Geräteliste und zusätzliche Hinweise

Buying eBooks from abroad
For tax law reasons we can sell eBooks just within Germany and Switzerland. Regrettably we cannot fulfill eBook-orders from other countries.

Mehr entdecken
aus dem Bereich