Himalaya - Verdens tag (eBook)

Forord

For nogle år siden, da jeg var på ekspedition til det over 7000 meter høje bjerg Baruntse, kom jeg på vejen forbi det smukke bjerg Ama Dablam. Jeg mindedes min første ekspedition til Himalaya i 1988, hvor jeg besteg netop dette bjerg. Og jeg begyndte at tænke over, hvor meget livet i bjergene har betydet for mig, og hvor mange år jeg egentlig var kommet i disse bjerge, og hvor lang tid af mit liv jeg sammenlagt har tilbragt i Himalaya.

Da jeg senere talte alle rejserne sammen, kom jeg frem til, at jeg sammenlagt gennem 25 år havde tilbragt lidt mere end 5 år i Himalaya på ekspedition til toppen af et eller flere af bjergene eller på trekking gennem dem. Og nu er der røget yderligere nogle år og nogle måneder på ekspedition oveni. De mange år i Himalaya har præget hele min livsførelse, der på mange måder har drejet sig om, at gøre det muligt at komme i bjergene og specielt Himalaya igen og igen.

Med tanke på de 25 år i hovedet begyndte ideen om en beretning om de mange oplevelser, jeg har fået gennem tiden, at spire. Hver eneste tur herude har givet sine særlige oplevelser, og alle mine ekspeditioner husker jeg for et eller andet specielt.

Men et er mine egne oplevelser noget helt andet er den respekt, jeg nærer for de tidlige pionerer og de store koryfæer, der har udført bedrifter, vi andre må nøjes med at drømme eller læse om.

Derfor synesjeg,at jeg skylder disse Himalayabestigningens helte, at deres historier også bliver fortalt. Under mine klatreture i Himalaya, har jeg tit tænkt på, hvordan det var at være her første gang, hvordan det var at undersøge ukendt territorie, at være den første til at sætte sin fod på et sted, der stadig var hvidt på landkortet. De historiske beretninger er fantastiske og rummer sommetider endnu ukendte sider, som vi stadig forsøger at afdække.

At jeg så også selv er blevet begavet med den helt utrolige oplevelse, at få lov til at betræde hidtil jomfruelige områder og bjergtoppe i Himalaya gør ikke min respekt for de tidlige pionerer mindre. Og det betyder at jeg i endnu højere grad forstår den umættelige eventyrlyst som må have drevet dem ud i de utrolige bedrifter, de gennem over 150 år har bedrevet i verdens højeste bjerge.

Når jeg er ude og holde foredrag, bliver jeg sommetider spurgt, om jeg så har besteget Himalaya. Jeg kan godt se, hvad spørgeren mener med spørgsmålet, men jeg vil jo gerne fortælle, at måske ser de Mount Everest som synonymt med Himalaya, hvor bjergkæden i virkeligheden er enorm strækkende sig fra Pakistan og Afghanistan i vest til det nordlige Burma i øst. Dermed er bjergkæden over 2000 km i sin længderetning, og så meget mere mærkeligt kan det synes, at kæden på sit bredeste sted ikke er mere end omkring 3-400 km.

Men alt det skal i nok få meget mere at vide om, når beretningen om Himalaya bjergkæden, dens mængde af gigantiske bjerge, de tidlige pionerer i udforskningen af den, klatrings koryfæer og mine egne oplevelser udfolder sig.

Med bogen håber jeg både at give indblik i den store udfordring i at bestige nogle af giganterne og den oprindelige opgave overhovedet at finde ind til bjergene – sommetider på lovløs vis gennem lukkede områder eller lande.

Jeg håber endvidere at kunne videregive min egen store fascination af denne storslåede natur og den måde, den trækker i mig, så jeg må forsøge at finde ud af, hvad der gemmer sig om næste hjørne, det næste og det næste .. så jeg til sidst, om alt går vel, ender på toppen. Men ikke desto mindre vender jeg beriget hjem fra Himalaya hver gang, uanset om toppen er nået, eller jeg har måttet vende om uden at nå målet. Oplevelsen ligger nemlig mindst lige så meget i forsøget og bare i at være i denne storslåede natur. Hver dag er en oplevelse, hver dag beriger dig med ny erfaring. Som man siger blandt zen-folk; ”Vejen er målet.”

Tak til

Jeg vil gerne takke dem, som har hjulpet mig med, at bogen kunne blive til. I første omgang er det selvfølgelig de mange mennesker, jeg har tilbragt meget tid med under mine rejser i Himalaya både bjergbestigerkolleger, deltagere på min kommercielle ture såvel som min nærmeste familie:

Søren Smidt, som jeg nåede toppen af min første Himalayatop sammen med, og som jeg i de tidlige år oftest var meget uenig med, men sådan er det ikke mere. Michael Hjorth, som var den, der fik mig med på denne første ekspedition, og som et langt stykke tid også var min klatremakker i Alperne. Casper Sutton, for at den første ekspedition overhovedet blev til noget.

På denne ekspedition lærte jeg bl.a. også Henrik Jessen Hansen, Peter Voldstedlund og Jan Mathorne at kende. Alle personer, jeg kom til at klatre sammen med igen i Himalaya og for Jan og Henriks vedkommende også i Alperne. Særlig har Jan en stor plads i mit hjerte. Jeg kan se tilbage på 7 ekspeditioner sammen med ham samt et hav af fine klatreture i Alperne, mængder af gode oplevelser som jeg er meget taknemmelig for at have.

I en del år klatrede jeg meget sportsklatring med Kim Sejberg, men vi var også sammen på flere ekspeditioner – også sammen med Jan og Henrik. Kim er nok den af mine klatremakkere, der har været bedst til at få mig til at yde optimalt, når det kom til sportsklatring.

Mads Granlien fik jeg to ekspeditioner sammen med, to fantastiske af slagsen. Den ene af dem bragte Mads til toppen af Everest, hvilket også hans makker Asmus Nørreslet kom. Asmus har jeg kun haft denne ene ekspedition sammen med. Han lever som professionel guide i Chamonix ved Mont Blancs fod i dag og er indtil videre den eneste dansker, der har været på toppen af Everest fra såvel syd, Nepal, som fra nord, Tibet.

Nogenlunde samtidigt med Mads og Asmus lærte jeg også Allan Christensen at kende og fik to fine ekspeditioner sammen med ham. Den ene til ubetrådte områder og bjerge i det østlige Nepal, hvor vi nok havde den mest fascinerende ekspedition, jeg nogensinde kommer til at deltage i.

Oveni disse mange fine ekspeditioner tog jeg også ud på ekspeditioner som leder af kommercielle ture for rejsebureauet Kipling Travel. Her skylder jeg en tak til Lars Gundersen, direktør for Kipling Travel, for at have givet mig...